Friskbagte Boller på 30 min

Der er intet bedre end friskbagte boller – som smager fantastisk, og spreder en vidunderlig duft i det lille hjem. Hos os er det indbegrebet af Hygge og vidner om overskud.

Ofte laver vi koldthævede boller, og bikser dejen sammen aftenen før… Men hvis det ikke lige blev nået, så er disse boller et hurtigt alternativ. Dejen kan bikses sammen på 10 minutter, og de skal i en kold ovn og bage ved 225 grader i 20 min…

Så reelt kan du have skønne friskbagte boller på bordet på 30 minutter og de smager skønt…!

Ingredienser:
50 g. Gær
1 tsk Salt
1 Spsk. Sukker
0,5 dl Rapsolie
3 dl. Mælk
1,5 dl. Kerner efter eget valg (jeg brugte solsikke)
200 g. Grahamsmel
300 g. Hvedemel


  • Hæld mælk og olie i en gryde og opvarm det til 37 grader (fingervarmt)
  • Start med at smuldre gæren i en skål og tilsæt salt og sukker
  • Rør i gær-blandingen med en ske og oplev at gæren smelter (herved sikrer du at gæren er aktiveret)
  • Tilsæt den lune mælk og Olie til gær-blandingen og rør rundt.
  • Tilsæt Grahamsmel og Kerner og rør godt rundt.
  • Tilsæt Hvedemelet lidt ad gangen og rør rundt
  • Hæld Dejen ud på køkkenbordet og ælt det igennem ved håndkraft
  • Del dejen op i 12 portioner og tril dem til boller
  • Læg dem på en bageplade som er blevet beklædt med bagepapir
  • Stil bollerne ind i den kolde ovn, tænd på 225 grader (almindelig ovn) og bag dem i ca. 20 minutter (bagetiden afhænger af ovnen)
  • Tag de færdigbagte boller ud af ovnen og server dem lune

Velbekomme…!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *